RACEN

Den store hvide Pyreneerhund er for os, som holder af den, en af verdens smukkeste hunde.

Pyreneerhundens hjemsted er, som navnet antyder, Pyrenæerne, bjergkæden der adskiller Spanien fra Frankrig. Oprindelig menes den dog at være kommet til Europa i bronzealderen fra Centralasien.

På den franske side af Pyrenæerne har den i århundreder været brugt som vagthund for fåreflokkene. Arbejdet har været ret selvstændigt, idet hundene ofte blev efterladt alene med fårene. Til forskel fra deciderede hyrdehunde har der ikke været tale om et samarbejde mellem hund og ejer. En hund, der først skulle have ordre fra sin ejer, duede ikke under disse forhold.

Vi, der har kastet vores kærlighed på racen, synes selvfølgelig, at den er pragtfuld, men det skal da indrømmes, at den ikke er verdens nemmeste hund at leve med. Først og fremmest skal man være klar over, at denne dejlige lille "bamse" en dag vil nå en anselig størrelse.
Tæverne bliver omkring 65-75 cm. med en vægt på ca. 45 kg.,og hannerne når op på en højde af 70-80 cm. og en vægt på omkring 60 kg.

Pyreneerhundens fortid præger stadig racen. Den er meget selvstændig, har sin egen mening om tingene og kan til tider oven i købet virke stædig. Men som alle andre hunde har Pyreneeren gavn af at gå til lydighedstræning.

Det er en intelligent hund, der ikke har svært ved at lære, men at gentage tingene til bevidstløshed keder den. Den bliver aldrig 100% lydig, men med god træning kan man komme langt. En godt indhegnet have er en nødvendighed, da man ikke skal regne med, at en løsgående Pyreneer bliver på eget område.

Hvis hunden skal være alene hjemme, bør man ikke lade den være ude, medmindre man bor på landet. Pyreneerhunden har tendens til at gø meget, specielt når den keder sig.

Pyreneeren er en udpræget familiehund og meget børnevenlig. Ikke i den forstand, at den skal ligge i sengen eller foran pejsen. Den opholder sig faktisk helst, hvor der er køligt. Det forstår man, når man ser dens kraftige "dobbelte" pels, en tyk underuld dækket af en længere og kraftigere overpels.

Denne flotte, hvide pels kræver forbavsende lidt pasning. En grundig børstning 1-2 gange om ugen holder pelsen smuk og velplejet.

Med andre ord, en Pyreneerhund bliver aldrig din lydige slave. Men hvis du accepterer racens særpræg, eller endnu bedre - netop derfor kan lide den, som den er, får du, ud over en af verdens smukkeste hunde, en dejlig kammerat og et trofast familiemedlem i en Pyr.